Kurv Din kurv er tom!
 
THY BONDEGÅRDSFERIE THY GÅRDBUTIK  

                                        Kød

Okse- og kalvekød, der sælges i gårdbutikken, stammer fra egne dyr.
Besætningen af køer stammer fra dengang vi havde sortbrogede malkekøer. Det er efterhånden ca 12 år siden. Vi valgte at beholde nogle af de rolige dyr, som siden er krydset med limosine og simmentaler. Nu kan man om sommeren beundre vores store flotte køer og kalve. De går sammen  på græsmarkerne rundt om gården. I gårdbutikken sælges frosset kød fra ungkvæg og kalve i forskellige udskæringer. Medister af frilandsgrise laves hvert år til jul. Året rundt har vi Jomfru Mette, hvidløgsspegepølse, 3% krydderpølse fra okse. Okse frankfurter er en af vore specialiteter om sommeren.

Fårene på gården stammer fra en nabobesætning. Dyrene er tillidsfulde, når de bliver fodret og passet af os. Om sommeren hvor de går ude, må man godt gå ind til fårene, men får er meget sky dyr, der vil løbe deres vej for fremmede. Derfor betragt dyrene på afstand. Lam fra besætningen sælges hvert år i oktober måned. Dyrene sælges som hele eller halve finparteret fra godkendt slagtehus. Kun på bestilling.

Boer geder er kødgeder, der oprindelig stammer fra sydafrika. De opholder sig udendørs i stor fold. Gederne er nogle af de mest børnevenlige dyr vi har. Gennem en låge må man gerne gå ind og snakke med gederne, der let kan lokkes med græs eller gulerod. Gedekød sælges på bestilling.

Kaninracen på gården hedder Fransk Vædder. Kendetegnende for racen er store rolige dyr med hængeører. Kaninerne kan opleves i store bure i stalden, både sommer og vinter. Slagtekaniner sælges mest forår og efterår på bestilling.

 


Lisbeth & Jørgen Immersen      Tlf. 0045 9793 1528      Mail: immersen(at)buen49.dk



Copyright © 2007 Kap Webdesign - Powered by Typo3 cms