THY BONDEGÅRDSFERIE THY GÅRDBUTIK  

Vi tilbyder gode rammer for kortere eller længere ferieophold året rundt!
Billigt overnatningssted i forbindelse med fester og familiebesøg og centralt beliggende for håndværkere og handelsrejsende.

Alle tiders samlingssted for forlænget weekendophold for børn og voksne. Stor kapasitet. Lavpristilbud med eget medbragt sengelinned. Handicapvenligt miljø, som gør stedet velegnet for familie-/vennetræf eller lignende. Morgenmad kan serveres i spisesalen, tillavet af gårdens egne produkter.

Få en oplevelsesrig og naturlig ferie på en rigtig bondegård i fuld drift. Vær med i dagligdagen på en gård med mange børnevenlige dyr, grøntsagsproduktion og gårdbutik. Hjælp til med at fodre dyrene og kom i kontakt med dyr, der naturligt hører til på landet: Køer, kalve, grise, får, geder, kaniner, høns, katte og hest.

Lad børnene muntre sig ude på den store legeplads med bl.a. hoppepude og moon-cars  - eller inde i Multiladen -  hvor der er stor hoppeborg, bordtennis, airhockey bordfodbold, wii-spil, legetøjstraktorer og -maskiner m.m.
Du vil elske de rolige omgivelser omkring gården, hvor der er mulighed for ro og hygge. En gåtur på naturstien langs læhegn, grøfter og skel, hvor du kan nyde fuglesang og dyrenes græssen i det fri, vil være en rigtig god naturoplevelse. 
Der kan grilles udendørs eller i grillhytten, hvor der også én gang ugentlig - i sommersæsonen - bliver bagt pandekager i stakkevis, til alle der vil være med. Der er fri adgang til trådløs internetadgang og adgang til computer.
I spisesalen serveres der hver dag morgenmad på bestilling. I højsæson er er mulighed for middag kl. 18, mandag, onsdag og fredag. Maden er i størst mulig omfang tilberedt af gårdens egne produkter. I spisesalen finder du også dagens avis og områdets ugeaviser.

Priser for forplejning, pr. person: (2 retter)

Voksne

Børn under 12 år

Børn under 2 år

Morgenmad

60,00

40,00

20,00

Der er gode muligheder for selv at tilberede maden, evt. af gårdens egne råvarer fra gårdbutikken.
Naturen i Thy kan ikke opleves på en dag, men har du tid til fods, på cykel eller i bil, så venter der dig en oplevelse for livet. Lyset om dagen, stjernehimlen om natten, havet, fjorden, gravhøjene, kirkerne, vindomsuste træer, læhegn og vindmøller i et omfang, som kun kan opleves i Thy.

 


Lisbeth & Jørgen Immersen      Tlf. 0045 9793 1528      Mail: immersen(at)buen49.dk



Copyright © 2007 Kap Webdesign - Powered by Typo3 cms